top of page
Smilende ældre kvinde

Tilbagetrukket tandkød

Tandkødets primære rolle er at kunne beskytte og dække den underliggende kæbeknogle, som holder tænderne/implantaterne fast. Sker der en tilbagetrækning af tandkød omkring dit implantat eller din tand, kan tandlægen heldigvis rette op på dette med en enkel behandling.

Hjælp mod tilbagetrukket tandkød i moderne tandlægeklinik

Hvad forsager tilbagetrukket tandkød?

Tilbagetrækning af tandkød kan have mange årsager. Eksempelvis hvis du børster for hårdt med tandbørsten, hvis du børster frem og tilbage i stedet for i mere skånsomme, cirkulære bevægelser, eller hvis du skærer tænder (bruxisme). I nogle tilfælde kan der også forekomme tilbagetrækning af tandkød efter en tandregulering.

Hvordan foregår behandling af tilbagetrukket tandkød?

Tandlægen kan udføre behandlingen af tandkødet på flere måder. I de fleste tilfælde foregår det ved, at vi flytter væv fra ganen til det sted, vi ønsker at behandle for tilbagetrækning af tandkød. Så vidt det er muligt, vil tandlægen kun udtage bindevæv fra ganen således, at tandlægen ikke fjerner noget af overfladevævet.

På denne måde kan tandlægen udføre proceduren meget skånsomt, idet han eller hun kan sy overfladevævet fuldstændigt sammen igen. Det udtagne væv bliver syet fast i området, der er ramt af tilbagetrækning af tandkød. Herved kan der vokse yderligere nyt væv frem, så defekten bliver lukket.

Vi har stor erfaring med behandling af tilbagetrækning af tandkød. Og med den rigtige kirurgiske teknik er behandlingen af tandkødet meget forudsigelig og med en rigtig god fremadrettet prognose.

Behandling af tilbagetrukket tandkød - Bedøvelse

Er du bekymret for, om det gør ondt at få behandlet tilbagetrækning af tandkød? Det skal du ikke være. Det behøver ikke at gøre ondt at skulle til tandlæge og få behandlinger. Det er vores motto her hos ADENTA.

En del af vores patienter har haft problemer med tandlægeskræk. I den forbindelse er vi ekstra opmærksomme på, at vi skaber et trygt miljø – lige fra den første kontakt, og til du går ud fra klinikken i København, og behandlingen er overstået.

Ring eller skriv til os og fortæl os meget gerne, hvis du er nervøs for noget ved behandlingen. Hvis du har akutte tandproblematikker, så anbefaler vi, at du ringer til os, så vi hurtigt kan starte behandlingen.

Tilbagetrækning af tandkød - hvornår er behandling nødvendig?

Når tandkødet trækker sig tilbage, forsvinder den knogle, som har dækket tandroden/implantatet. Tilbagetrækning af tandkødet kan blive årsag til mere omfattende tandproblemer. Du kan eksempelvis opleve følsomme tandhalse og besværet renhold, der øger risikoen for et hul i tandroden. Desuden kan der være kompromitteret æstetik i forbindelse med tilbagetrækning af tandkødet.

Når tandlægen dækker tilbagetrækningen, opnår du med det samme mindre følsomhed overfor kulde og varme. Samtidig vil du opleve en forbedring af det kosmetiske udseende og bedre mulighed for renhold med tandbørsten. Du opnår desuden en mere langsigtet effekt som følge af, at behandlingen vil modvirke yderligere tilbagetrækning af tandkødet og knogletab omkring tanden/implantatet.

Adenta

Adresse

Østergade 18, 4. sal

1100 København K

Åbningstider

Mandag: 08:00–17:00

Tirsdag: 08:00–16:00

Onsdag: 08:00–15:00

Torsdag: 08:00–15:00

Fredag: 08:00–14:00

Lørdag: Lukket

Søndag: Lukket

bottom of page